InnoFounder er et 12 måneder langt program med det formål at accelerere udviklingen af iværksætteridéer fra de tidlige faser til et stadie, hvor man er klar til at gå på markedet eller hente investeringer.
Programmet er åbent for alle fagområder, så længe idéen er innovativ, har forretningsmæssig potentiale og at det er sandsynligt, den kan gennemføres og videreføres efter programmets afslutning.
InnoFounder har to spor. For begge spor gælder, at man kan søge individuelt eller i et team på op til tre personer.
InnoFounder finansierer udvikling og virksomhedsetablering i de tidlige faser. Der skal stadig være en del udvikling, inden produktet, servicen eller teknologien er færdigudviklet og forretningsmodellen er på plads.
Der må ikke være skabt en større omsætning baseret på idéen. Dog må der gerne være foretaget testsalg. Desuden må der ikke i større omfang være skaffet anden ekstern finansiering til idéen og til den udvikling, der forestår.
KAN VI HJÆLPE
Sorø Erhverv | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 5787 6035 | E-mail: erhverv@soroe.dk | Persondatapolitik | Cookiepolitik