For små-og mellemstore virksomheder kan det være svært at få det fulde overblik over virksomhedens eksportpotentiale samt hvilke markeder, der kan være relevante.
Derfor tilbyder Udenrigsministeriet markedsanalyse og eksportrådgivning gennem det såkaldte GROW-forløb, hvor virksomheder sammen med en eksportrådgiver med indgående kendskab til markedet kan skræddersy den løsning, der passer bedst til virksomheden. Eksportrådgivningen kan fx. indeholde konkurrentanalyser, stakeholder management, partnersøgning og finansieringsmuligheder.
Det betyder, at virksomheden på baggrund af en markedsanalyse kan fokusere på ét eller flere markeder og får adgang til individuel rådgivning. Der er også mulighed for rådgivningsforløb med andre virksomheder indenfor samme branche, hvis der er tale om ens forløb og identiske opgaver. Det giver unikke sparringsmuligheder.
Det er muligt at søge om et tilskud på 35 procent på timeprisen på op til 200 timer.
KAN VI HJÆLPE
Sorø Erhverv | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 5787 6035 | E-mail: erhverv@soroe.dk | Persondatapolitik | Cookiepolitik