DTU Link tilbyder i projektet ”Teknologisamarbejde i Region Sjælland”, at små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan få et 300 timers innovationsforløb baseret på vidensdeling og produktudvikling samt adgang til DTUs værksteder og laboratorier.
Med et innovationsforløb kan virksomheder fx. færdigudvikle, teste og validere nye produkter og løsninger i støbeskeen, eller udvikle et teknologisk koncept eller en prototype i tæt samarbejde med forskere fra DTU.
Virksomhederne kan, som del af forløbet, deltage i netværksaktiviteter med forskere og andre SMV’er i projektet samt få en kontorplads i DTU Link på Risø Campus uden beregning under forløbet.
Selve samarbejdet foregår i grupper bestående af 2-3 virksomheder og en eller flere eksperter fra DTU. Hvis virksomheder gerne vil samarbejde med andre bestemte virksomheder fx en kunde, leverandør eller tidligere samarbejdspartner vil dette også være muligt.
KAN VI HJÆLPE
Sorø Erhverv | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 5787 6035 | E-mail: erhverv@soroe.dk | Persondatapolitik | Cookiepolitik