Teknisk projektsælger med erfaring fra bl.a. fødevare- og medicinalindustrien

Teknik Bureauet ApS søger for AGJ A/S i Stenlille en teknisk projektsælger, der skal have fokus på udførende projektsalg og ledelse af projekter hos selskabets kunder fra fødevare- og medicinalindustri til kraftværker og energianlæg.
Der er tale om et spændende og udfordrende job med en alsidig hverdag, hvor du bliver en aktiv del af ledergruppen med fokus på fortsat udvikling af AGJ A/S.
Du vil få ansvaret for projektsalg og tilbudsgivning med fokus på udførende salg og projektledelse.
Virksomheden
AGJ er et 100 % danskejet smede-, ingeniør- og maskinfirma med hovedsæde i Stenlille og afdeling i Kalundborg. P.t. beskæftiger selskabet mere end 75 dygtige og kompetente medarbejdere, hvoraf ca. 40 mand er beskæftiget i selskabets rustfrie afdeling i Nordvestsjælland.
Siden 1963 har virksomheden leveret smede- og konstruktionsarbejde til medicinal- og fødevareindustrien, kraftværker, raffinaderier, Forsvaret og petrokemiske industrier i Europa.
Arbejdsopgaver:
Ansvaret for teknisk projektsalg hos nuværende og potentielle kunder i fødevare-, Pharma-, kraftværks- og medicinalindustrien
Udarbejdelse og økonomisk opfølgning på projekterne i samarbejde med økonomichefen, herunder kalkulation fra start til slut
Gennemgang af udbudsmaterialer, sikre korrekt information fra kunderne og med udgangspunkt i dette stå for udarbejdelse af tilbud og opfølgning på disse
Du vil have et tværfagligt samarbejde med AGJ´s øvrige mellemledere, når specifikke kundekrav kræver teknisk assistance – ofte på site hos kunderne
Ansvarlig for, at fastsatte terminer for aflevering af projekter overholdes, herunder ansvarlig for at fokus på de forskellige discipliner som konstruktionsarbejde, teamledelse m.v. går op i en højere enhed for succesfuld gennemførelse og aflevering
Kvalifikationer:
Du har en videregående uddannelse som ingeniør, maskinmester, produktionsteknolog eller tekniker, kombineret med en håndværksmæssig baggrund som maskinarbejder, smed eller lignende. Håndværksmæssig baggrund alene suppleret med massiv salgserfaring kan også være tilstrækkeligt for succes!
Du har indgående kendskab til branchen – særligt rørteknik under PED og svejsning af tyndvæggede mejerirør, svejseteknik jf. krav under PED samt ISO 3834-2 og lignende standarder gældende specificerede industrier
Du har erfaring med projektsalg, tilbudsgivning, afholdelse af kundemøder og med økonomisk styring
Du behersker Word og Excel på brugerniveau
Du behersker dansk i skrift og tale – herunder at kommunikere stort set fejlfrit på skrift
Personlige kvalifikationer:
Praktisk anlagt med godt humør og gode samarbejdsevner på alle niveauer
Dygtig og fleksibel med en høj grad af kvalitetsbevidsthed og selvstændighed
Ambitiøs, engageret og stabil med en god gennemslagskraft
Drive, energi og indstillet på, at jobbet som teknisk projektsælger ikke altid er et 7-16 job
Ledelses- og eller salgserfaring fra lignende stilling vurderes til at være nødvendigt for opnåelse af succes!
Ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt i en spændende, alsidig og dynamisk virksomhed. Gage efter kvalifikationer og mulighed for relevant efteruddannelse.
Skulle du have spørgsmål eller ønske yderligere information, er du velkommen til at kontakte Bill René Hansen på tlf. 2026 0225 også udenfor alm. arbejdstid.
Tiltrædelse
Snarest, der vil blive interviewet løbende.
Ansøgning
Lyder jobbet interessant for dig, skal du sende en ansøgning hurtigst muligt til Bill René Hansen på bill@teknikbureauet.dk, der også gerne besvarer spørgsmål på 2026 0225 eller 4444 0225.
Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.


< TILBAGE

KONTAKT VIRKSOMHED


Bill René Hansen
Mobil: 2026 0225
Email: bill@teknikbureauet.dk

Sorø Erhverv | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 5787 6035 | E-mail: erhverv@soroe.dk | Persondatapolitik | Cookiepolitik