Studentermedhjælper til Center for arbejdsmarked, Slagelse

Studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet i Center for Arbejdsmarked og Integration

Vi tilbyder et studierelevant job i området for ledelse, organisation og forvaltning.

Er du i gang med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende og er du interesseret i et indblik i arbejdet i en politisk styret organisation?

Ledelsessekretariatet i Center for Arbejdsmarked og Integration, Slagelse Kommune, søger en studentermedhjælper til at understøtte Centerledelsen og dennes konsulenter.

Du kan bl.a. forvente at blive inddraget i opgaver vedr. betjening af vores politiske udvalg og vores interne samarbejdsudvalg, samt i opgaver omhandlende organisation, strategi og økonomi.
Om jobbet
Opgaverne vil variere, men forventes at omfatte
mindre koordineringsopgaver
udsøgninger i vores systemer
administrative opgaver
kopiering, scanning o. lign.
møde- og lokalebookinger
referatskrivning
diverse små og større ad hoc opgaver.
Vi forventer, at du
er imødekommende og hjælpsom
kan have flere bolde i luften og overholde deadlines
er målrettet, ansvarsbevidst og fleksibel
kan arbejde koncentreret og selvstændigt
er god til it og til at sætte dig ind i nye systemer.
Vi tilbyder
et godt arbejdsklima i et center, der er i udvikling
et selvstændigt og fleksibelt arbejde
et arbejde, der har stor betydning for medarbejdernes opgaveløsning og trivsel

Der vil eventuelt være mulighed for at få andre og flere opgaver afhængigt af dine kompetencer og interesser.
Om os
Ledelsessekretariatet i Center for Arbejdsmarked og Integration, Slagelse Kommune, består af forskellige konsulenter, der på hver deres felt understøtter chefer og ledere i centeret. Center for Arbejdsmarked og Integration består af Slagelse Jobcenter, Integration og Netværk samt virksomheden Slagelse Sprogcenter.

Ledelsessekretariatets opgaver er bl.a. at
betjene de politiske udvalg og råd
levere diverse analyser
være opdateret på intentionerne med og retningen i den nyeste lovgivning
betjene diverse tværgående grupper internt i centeret
understøtte samarbejdet på tværs mellem kommunens centre
løse ad hoc opgaver for centerledelsen, herunder koordinering og booking
Løn og ansættelsesvilkår
Studentermedhjælpere aflønnes efter HK’s overenskomst. Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående samfundsvidenskabelig studie eller lignende under hele ansættelsen.

Vi er fleksible i forhold til dit studie og derfor aftaler vi hvornår du skal være til stede. Arbejdstiden er 10 timer ugentligt og vil ligge mandag til onsdag i tidsrummet 8.00-15.30, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.30.

Stillingen er med tiltrædelse mandag den 12. august 2019 og foreløbigt tidsbegrænset til 31. december 2019, med mulighed for forlængelse.

Arbejdsstedet er Center for Arbejdsmarked og Integration, Kalundborgvej 59A, 4200 Slagelse.
Vil du vide mere om stillingen
Så er du velkommen til at kontakte:
konsulent Sidsel Mahler Hejlsvig, mail sidsm@slagelse.dk / tlf. 21 70 78 93 eller
chef for Opkvalificering og Fastholdelse Henrik Skov, mail hensk@slagelse.dk / tlf. 20 33 15 02
Ansøgningsfrist
fredag den 28. juni 2019, kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 4. juli 2019.


< TILBAGE

KONTAKT VIRKSOMHED


Konsulent Sidsel Mahler Hejlsvig,
Mobil: 21707893
Email: sidsm@slagelse.dk

Sorø Erhverv | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 5787 6035 | E-mail: erhverv@soroe.dk | Persondatapolitik | Cookiepolitik