Studentermedhjælper 15 timer om ugen, Roskilde

Strategikonsulent/studentermedhjælper Roskilde
Er du en nysgerrig, analytisk og tech-interesseret studerende? Kan du ikke vente med at blive en del af et ambitiøst team, med mulighed for at drive dine egne initiativer i den strategiske udvikling af en større IT-virksomhed? Inspireres du af strategiudvikling og -eksekvering i praksis, og vil du være med helt inde i maskinrummet sammen med energiske og kompetente eksperter på området?

BEC søger en stærk strategy analyst til at indgå i arbejdet med BEC’s strategiprocesser, herunder analyser og forretningsudvikling i forbindelse med BEC’s strategiske projekter. I stillingen er der rig mulighed for at udvikle sig, og du vil spille en væsentlig rolle i bl.a. videreudvikling af koncept og metode for markedsovervågning, trend-scouting og strategisk analyse.

Kan du tænke innovativt og strategisk med et forretningsperspektiv?
Som strategy analyst i Strategy & Performance tager du selv ansvar for dine arbejdsopgaver. Det er derfor vigtigt, at du har høje personlige og faglige standarder og ikke er bange for at indgå på lige fod med dine kolleger. Du får et studiejob på 15 timer ugentligt og med mulighed for fastansættelse på sigt. Du får dine egne ansvarsområder som vedrører videreudvikling af koncept og metode for markedsovervågning, trend-scouting og strategisk analyseudvikling, samt videreudvikling af koncept for vidensdeling og kommunikation af strategisk materiale.

I samarbejde med strategichefer og -konsulenter bliver dine opgaver fx at:
Videreudvikle og vedligeholde tilbagevendende strategiprocesser overfor interessenter
Udarbejde præsentationer og dokumenter til ledelsen, workshops mv.
Videreudvikle og vedligeholde markedsovervågning, trend-scouting og strategisk analyse
Videreudvikle og vedligeholde videndeling og styring af strategiarbejde
Bistå ved porteføljeevaluering/modning og prioriteringsanalyser
Ad-hoc indgå i forretningsudviklingsprojekter på tværs af BEC
Din profil
Vi forestiller os, at du har færdiggjort de første par år af en videregående analytisk funderet uddannelse, fx indenfor strategy, business development, IT, tech eller data science, på fx CBS, KU, ITU eller DTU. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et tidligere studierelevant job, men vigtigst er, at du har stærke analytiske evner, er kvalitetsbevidst og har kendskab til processer indenfor udvikling, business development og strategi. Du er superbruger af hele Officepakken og har stor interesse for udviklingen indenfor den finansielle sektor, fintech og teknologi.

Som person er du nysgerrig, selvstændig og opsøgende. Du er en udpræget teamspiller som kan lide at arbejde på tværs af teams med skiftende opgaver. Det ligger dig naturligt at komme med nye ideer til forbedringer, og du er ikke bange for at tage teten.

En særlig arbejdsplads
Vi tilbyder et attraktivt studiejob i Strategy & Performance, en afdeling, som bl.a. har til opgave at styrke BEC’s strategiudvikling. Dette inkluderer afdækning af samarbejdsmuligheder for forretningsudvikling, partnerskabsstrategier, eksekvering af procesoptimering, KPI-styring samt udarbejde business planer og strategiske initiativer for fremtidens BEC.

Vi er en ung afdeling på syv personer med baggrunde indenfor IT- og forretningsudvikling og management consulting. Omgangstonen er uformel, og du kommer til at arbejde blandt målrettede og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på at have en afdeling med plads og rum til at drive og udleve ambitioner. Du vil blive en del af en afdeling, som har en central funktion i organisationen med reference til CEO. Du vil i BEC blive en del af en spændende branche, som er midt i en væsentlig digital transformation, og den kommer du til at bidrage til.

BEC er ejet af 22 danske pengeinstitutter, som både er medlemmer af andelsforeningen BEC og kunder hos BEC. Blandt disse er eksempelvis Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Handelsbanken, PenSam Bank, Merkur Andelskasse og Spar Nord.

Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest 15. maj 2019. Hvis du er interesseret, så søg gerne med det samme, da stillingen er til ansættelse hurtigst muligt og ansøgninger derfor vil blive behandlet løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte senior strategy consultant Mads Møller Borch på tlf. 4257 9357.


< TILBAGE

KONTAKT VIRKSOMHED


Senior Strategy Consultant Mads Møller Borch
Telefon: 4257 9357
Email:

Sorø Erhverv | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 5787 6035 | E-mail: erhverv@soroe.dk | Persondatapolitik | Cookiepolitik