Jurastuderende søges til: Data og udviklingsstøtte, Regionshuset i Sorø

Studerende til studentermedhjælp i Data og udviklingsstøtte, Regionshuset i Sorø

Er du interesseret i sundhedsdata, forskning og innovation? Så har vi brug for din hjælp. Vi søger to studentermedhjælpere – en med fokus på juridiske problemstillinger knyttet til anvendelse af persondata i kliniske forsøg og en med fokus på de administrative opgaver, der hører med til at understøtte klinikere i deres forskning.
Vi søger derfor en jurastuderende til den ene stilling og en universitetsstuderende med baggrund fra IT-, forvaltnings- eller sundhedsuddannelse til den anden stilling – til begge stillinger søger vi studerende på kandidatdelen af uddannelsen. Stillingerne er på 15 timer om ugen.
Vi har brug for hjælp til sagsbehandling af vores registreringer og indrap­por­teringer for forskningsprojekter i regionen. Arbejdet vedrører kommunikation med forskerne og databehandlere i ind- og udland.
Du vil komme til at beskæftige dig med IT-infrastruktur og datasikkerhed i relation til Data og udviklingsstøttes egen analyse- og datahåndterings­aktivitet og den infrastruktur, vi tilbyder regionens forskere.
Desuden har vi bl.a. brug for assistance til håndtering af processen med ansøgning, vurdering og bevilling i vores forskningsfond, til opfølgning på igangværende innovationsprojekter, forberedelse af rapporter, møder og konferencer og ikke mindst vedligehold af vores hjemmesider og profiler på sociale medier.
Data og udviklingsstøtte er et tværgående regionscenter med 55 medarbejdere. Vi understøtter Region Sjællands kliniske forskning, innovation og dataanalyse til sygehusene. Centeret har skabt en stærk og dynamisk organisation, der koordinerer opgaverne på de tre områder og udnytter de tilhørende synergipotentialer.
Du kommer til at indgå i samarbejde med sundhedsfagligt personale på alle niveauer og kommer til at arbejde med projektmedarbejdere fra de mange tværfaglige projektteams, der er i centeret. Du får ansvar for at drive opgaverne og sikre, at resultater nås til den aftalte tid.
Vi tilbyder
Grundig oplæring og supervisering i opgaverne
Dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet og mange søde kolleger
Mulighed for indsigt i forskningsstøtte, dataanvendelse og håndtering, specielt i forskningsprojekter
Indsigt i spændende projekter om forskning og innovation
Gode muligheder for faglig udvikling
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har følgende baggrund og kvalifikationer:
Universitetsstuderende med interesse for og indsigt i sundheds- og persondata-lovgivning eller sundhedsvæsenets funktion
Er bevidst om at spørge om hjælp og vejledning, hvis du er i tvivl om opgavens løsning
Forståelse for IT-sikkerhed og IT-infrastruktur
Faglig og personlig interesse for sundhedsdata, forskning eller datahåndtering og datasikkerhed
Stort engagement – både fagligt, personligt og kollegialt
Kontakt og yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte chef for Forskning og & Innovation Jesper Grarup på 93 56 77 28.
Ansøgning med relevante bilag indsendes via job-platformen
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2019
Ansættelsessamtaler: 29. og 30. oktober 2019
Om Region Sjælland
Region Sjælland er med over 17.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på kr. 17,5 mia. Regionen varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt 820.000 borgere.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 18.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner.

Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn

Søg online her:

https://www.regionsjaelland.dk/JobOgKarriere/Sider/JobSide.aspx?nr=15610

 


< TILBAGE

KONTAKT VIRKSOMHED


Forskning og & Innovation Jesper Grarup på 93 56 77 28.
Email:

Sorø Erhverv | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 5787 6035 | E-mail: erhvervsservice@soroe.dk | Persondatapolitik